Niels Rahbæk – Årets kunstner 2016

niels

Århus Rådhus Kunstforening kan nu løfte sløret for, hvem der bliver årets kunstner 2016. Valget er faldet Aarhus-kunstneren Niels Rahbæk.

Niels deltager i kunstforeningens fernisering lørdag den 28. januar 2017, hvor han vil fortælle om sin kunst og om de tanker, der ligger bag.

Niels arbejder både med maleri og skulptur og er i sit arbejde konstant søgende efter nye udtryksformer og medier. Hans skulpturer, afspejler menneskets ukuelige optimisme i forsøget på at opnå de mål, det har sat sig i tilværelsen. Figurernes groft karikerede udtryk og bevægelse, understreger det skæve, groteske, humoristiske og alvorlige.

Skulpturerne udtrykker ofte en arketypisk handling, som giver anledning til refleksion, undren, overraskelse til smil på læben. Niels Rahbæk er optaget af menneskets daglige handlinger, hvad enten de fører til højere erkendelse eller barnlig regression.

Hans malerier omhandler den samme historie som skulpturerne. Motiverne spænder fra groteske portrætter af mennesker der fx piller næse til billeder af Aarhus i natten.

Skal du en tur i Den Gamle By, så vil du kunne møde Rahbæks MEGA edderkop i Hjørringhuset.

Niels Rahbæk er født i 1958, og er autodidakt. Se mere på http://www.nielsrahbaek.com/

Niels Rahbæk Acryl på papir. 60x80 cm

Permanent link til denne artikel: http://aarhusraadhuskunstforening.dk/wordpress/?p=1053